Gå efter svaret

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Vi er et stenalderfolk – men vi har svært ved at forlige os med tanken, for det vil kræve, at vi letter måsen, retter ryggen, bruger fødderne og sætter blikket på uendeligt. Og det er godt nok svært for mange, når sofaen er blød og lækker, vores smartphone lige ved hånden (og næsen), skoene klemmer og brillerne dugger.

Stenalder-mennesket er dog ikke sådan at putte af vejen – det er jo også kun 10.000 år siden, vi var sådan nogen rigtig for alvor – og talrige forskningsprojekter viser, at vi måske burde gøre lidt mere af det, der gjorde vores forfædre stærke og mobile, innovative og forandringsparate, nemlig bruge koppen noget mere.

”Løsningen ligger i bevægelsen”, og hvem kender ikke til det, at man længe – meget længe – har siddet på sin flade foran computerskærmen og forsøgt at knække koden til et eller andet problem. Og i ren frustration har man så rejst sig, er gået ud efter kaffe – og når man så igen sidder ved skrivebordet, så er løsningen kommet.

Eller hvis man skal træffe vigtige beslutninger om sit liv – så er det næppe ved at sidde længe bøjet over bordet, dokumenterne, papirerne, at løsningen kommer. Den kommer, når du går en tur ud i det blå og ser på alt det grønne.

Vi sidder rigtig meget med mange forskellige og komplekse udfordringer, og vi er tilbøjelige til at glemme at tumle med udfordringerne i stedet for. Kroppen kan være en forrygende god medspiller, når problemer og opgaver skal overkommes – hvis vi bare ville bruge den noget mere.

Sidder du med en svær tekst, du ikke helt kan få hold om? Så gå en tur og læs teksten højt. Hvis du går i står – mens du går – så er det lige dér i teksten, du skal løse knuder op, skabe mere flow. Har du en ligning med alt for mange ubekendte – så gå en tur til toilettet og tilbage igen.

Så svaret finder du i bevægelsen – du skal bare gå efter det.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Billeder og ord – og det de kan sige

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Der er røget mange ord gennem mine fingre for at give tankerne noget at tygge på. Og jeg erkender blankt, at jeg er ordmenneske – i den  forstand, at jeg bruger (for) mange ord.

Så jeg har ladet mig inspirere af den mand, der en gang sagde, at et billede fortælle mere end tusind ord, og derfor er her en stribe billeder, som på hver sin vis burde kunne sætte tankerne på gled – og måske i mange forskellige retninger.

Tænk godt.

IMG_8961

Hvad handler talent om? Modet – og måske viljen – til at turde…

IMG_9161

Sæt dig et mål – og tænk gerne stort. Men kom også i gang….🙂

IMG_8885

……:-/

IMG_8924

Enkelt, klart og ret fornuftigt tænkt.

IMG_9200

Erhvervslivets flow-charts – helt nede på jorden.

PS: Der skal nok komme ord på igen.

 

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det er en forfærdelig tid – og det har det altid været

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Sokrates er for flere tusind år siden (fejlagtigt) citeret for at begræde en doven, ugidelig og uopdragen ungdom. Og ekkoet af den sang klinger endnu – særligt blandt medborgere, for hvem det måske er længe siden, de selv var unge.

I medierne optager beretninger om krig, død, fordærv og ødelæggelser en væsentlig del, og igen kan man høre en sang om, at ”verden er af lave og sådan var det da ikke i gamle dage.”

Men jo – det var det. Ser man på bare de seneste omkring 1000 års europæisk historie, har årene været præget og plaget af krig: Religionskrige, kolonikrige, revolutionskrige, grænsekrige, verdenskrige, varme krige og kolde krige.

Det var en forfærdelig tid, for dem der levede den gang – præcis som det er forfærdeligt for alle dem, der i dag lever eller blot forsøger at overleve i krigshærgede regioner.

Den store forskel er, at for 1000 år siden kunne du sagtens leve et helt liv uden at få at vide, at konger, adel, hære og soldater flåede hinandens hjerter ud få hundrede kilometer fra der, hvor du dyrkede dit korn og fodrede dine høns. Den mulighed har vi stort set ikke i dag, hvor informationerne krydser landegrænser hurtigere end nogensinde før – man skal bare have en mobiltelefon med internetforbindelse, så har man adgang til at fortælle om det forfærdelige, man er vidne til.

Det begræder jeg på ingen måde: Det sikrer, at omverden og verdenssamfundet trods alt har en mulighed for at gribe ind, standse eller bare forholde sig til konflikten. Det sikrer, at vi ikke lever i uvidenhed om, hvordan vores verden er skruet sammen. Det garanterer, at intet menneske eller nation kan påkalde sig uvidenhed som undskyldning for ikke at reagere.

Måske er det netop derfor, det hele kan se så sort og meningsløst ud, og at det kan være svært at forholde sig til: For det er vanskeligt at blive fri for at få at vide, at bomberne springer i Bangkok, civile lemlæstes i Syrien, børn drukner i Middelhavet, markerne tørrer ud i Australien, og floderne oversvømmer blikbyerne i Bangladesh.

Det forfærdelige sker jo alligevel, selv om vi ikke kender til det – og sådan har det altid været. Præcis som unge altid har været unge, som at nat følger dag, og dag kommer efter nat.

Er det onde og grusomme et livsvilkår, som vi bare skal accepterer? Det er jo ikke det, jeg siger. Men det er i hvert fald naivt at tro, at det var bedre i gamle dage.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Journalistikkens dna

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

En gang mødte jeg en medieforsker. Han mente, at journalister er selvfede, selvhøjtidelige og helt ude af stand til at se det kommunikative kompleks, verden består af, og han var helt høj over, at der ikke er èn sandhed, men at man i formidling altid må tage højde for et utal af kendte, nuancerende og teoretiske faktorer i det store billede og den komplekse virkelighed, og at den journalistiske tilgang til formidling derfor er både utilstrækkelig, ufuldstændig, forfalsket…. og noget andet heller ikke så rart.

Han har da også ret i, at verden er kompleks, at der er mange, som forsøger at mele sandheden, så den passer til anledningen, og fordi en mand siger, at han har ”ondt i armen”, så behøver hans ”ondt i armen” ikke være det samme ”ondt i armen”, som hans hustru føler, for hendes erfaringsgrundlag for ”ondt” giver anledning til en anden perception af begrebet ”ondt”, og derfor må man nok også lige vurdere…… så blev jeg pludselig lidt træt.

I bund og grund behøver journalistik ikke være så svært at forstå eller forklare – altså, hvad er det, der er journalistikkens dna?

Da journalist og mediekritiker, Lasse Jensen, holdt talen til de nyuddannede journalister fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, gjorde han det, som journalister kan: Han fortalte enkelt og klart, hvad journalistik er.

Han sagde: ”Journalistik er en sandhedssøgende fortælling, der primært tjener borgerne. Ordentlig journalistik indeholder en pligt til at undersøge, afdække og kritisk beskrive magten, hvad enten den udøves af myndigheder, politikere, organisationer eller erhvervsliv. Journalistik er ikke en fribillet til et korstog for bestemte holdninger.”

Og det lyder egentlig helt i orden med mig.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fra det gode grin til den kloge tanke

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Henover sommeren har der godt nok været meget at grine af – og græde, hvis man er til det. Tårerne kommer sommetider af sig selv, når verden er barsk; folk sprænges i luften, børn sulter, dyr udryddes og tandlæger skyder nuttede løver.

Men der har sandelig også været meget god underholdning. Meget at grine af.

Youtube, Facebook, Snapchat og andre sociale medier hylder det sjove: kattevideoer, sure/søde babyer, folk der kommer spektakulært morsomt galt af sted – og så videre.

Og så var det, at jeg kom til at tænke på, hvor meget ”sjovt” fylder.

Jeg overværede et møde på en ellers meget seriøst arbejdende avisredaktion, hvor en medarbejder præsenterede en ide, som han syntes var ”sjov.” Og det var den da også…

Og jeg kom til at tænke på alle de gange, hvor mennesker har sagt til mig, at de ’altså kun gider beskæftige sig med noget, hvis det er sjovt.’ Sådan tror jeg da også, at jeg i mange tilfælde har tænkt…

Og jeg blev træt ved mindet om alle de gange, hvor det ’sjove’ var det eneste, folk tog med bagefter….

Denne tanke handler ikke om, at morskab, det sjove og smil-fremkaldende ikke er ok – så sandelig er det det. Men hvor kunne det være befriende, hvis man ikke opsøgte det sjove – kun for sjov skyld. Og hvor ville det være inspirerende at være sammen med morsomme menneske, se og opleve det sjove – hvis man sammen kunne gå fra HAHA-niveau til AHA-niveau.

Altså: At humor ikke er et mål i sig selv, men også en måde at blive klogere på.

Det gad jeg godt – kunne…..

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hold fokus – også når det er lettere at lade være

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Ret din vrede mod dem, der har magten – ikke de magtesløse:

Flygtningene i bådene tværs over Middelhavet.

De arbejdsløse, de syge, de studerende.

De krigsramte, de kriseramte, de traumatiserede.

Det er ikke de u-uddannede, de usikre, de bange og forvirrede, du skal være vred på. Det er ikke dem, du skal prøve at vælte.

Dem med et andet sprog end dit – en anden kulør. De fleste af dem er uden magt. Det er ikke dem, det giver resultater at skubbe til.

Ret dit ønske om forandring mod dem, der virkelig sidder i vejen for det – og det er ikke og har aldrig været de magtesløse.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ægget, ordet og anden

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Pendulord, kalder man dem. De ord, der egentlig betyder ét, men hvor ordet over tid skifter til at betyde noget helt andet. De to klassiske eksempler er ”bjørnetjeneste” – som egentlig er en tjeneste, man helst var foruden, og som nu bruges, hvis man vil omtale en stor tjeneste – og ”forfordelt”, som er udtryk for, at man får for lidt, men hvor det nu bruges om, at nogen får for meget.

Forleden hørte jeg om ordet ”italesættelse” – som egentlig betyder, at man ved at sætte ord på noget kan give det mening. For eksempel ved at tale om ”opsvinget”. Eller om ”videnssamfund.” Sådan nogle luftige begreber, som – i samme øjeblik ordet er udtalt – også bliver beviset for, at noget eksisterer. ”Opsvinget” er der, fordi vi kan sige ordet. ”Videnssamfundet” er en realitet, fordi der er sat ord på det.

Så egentlig er ”italesættelse” en akademiske, lingvistisk måde at udtrykke vores brug af sproglighed på. Og faktisk er det en oversættelse fra det franske ”mis en discours.”

Men det er med sproglige udtryk, som det er for hønen, der udruger et andeæg: Hun kan ikke blive ved med at bestemme over ægget, for i samme øjeblik det er udruget, hopper ællingen i vandet og bliver til en and – uanset hvor meget hønemor står og kagler på bredden.

På samme måde med italesættelse, som nu bruges i flæng af konsulenter, analytikere, kommunikationsfolk og andre, der har brug for at sige, at vi trænger til at snakke om et eller andet. Så skal det ”italesættes” – altså skal vi sådan set bare snakke om det. Uanset om det er parkeringsforholdene i indre København, vores parforhold eller noget andet jordnært som virkeligheden, der i en ”italesættelse” ofte bliver pyntet gevaldigt, som når en ejendomsmægler italesætter et skur som en ”pitoresk drøm med mulighed for samtalekøkken og carport.”

Opfinderen af ordet italesættelse, Søren Gosvig Olesen, hørte jeg forleden i radioen. Han fortalte, at han selv helt er holdt op med at bruge ordet. Det fik sit eget liv, da han først havde udruget det for at bruge det i en snæver akademisk og lingvistisk betydning og har siden svømmet rundt på det store, uregerlige sproglige hav.

Tankevækkende, ikke?

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar