Nåde få den, der ikke er ’kreativ.’ Kravene til kommende medarbejdere, chefer, elever, studerende er vekslende med tiden, men gennem de seneste år har der især været én egenskab, som har været påkrævet: Kreativitet.
Ordet kommer i flere forklædninger, for det kan også være, at man skal være ’nytænkende’, ’forandringsparat’, ’nyskabende’ eller ligefrem ’innovativ.’
Og hvis du ikke er ’kreativ’ – i den form, din arbejdsplads, skole, organisation nu har tænkt det – så er du ilde stedt.
Det er, som om en egenskab som ’forankring’ helt og aldeles forsvinder i det morads, der ofte efterlades, når man bevidstløst smider om sig med begrebet ’forandring’.
Det er ikke for at indlede en jihad mod det at forandre tingene og gøre noget på en anden måde – som måske er mere kreativ, innovativ og nytænkt – men hvis det kreative, innovative og nytænkte ikke har et fundament at stå på, hvad er det så værd som noget nyt?
Kan man se, at noget er nyt – eller anderledes eller bedre – hvis man ikke måler det mod det, man tidligere har stået på? Og hvis man tror på, at alt nyt er godt, kommer man da så ikke ofte til at postulere noget med uvidenhedens belastende bagage – for hvordan kan man vide, om noget er bedre end det tidligere, hvis man ikke har noget at måle det på?
Det er vel ikke bedre, bare fordi det er nyt?
En af mine gamle kollegaer sagde ofte, når ledelsen på vores fælles arbejdsplads kom med ’nye tiltag’: ”If it aint broken don’t fix it.” Han kendte til betydningen af forankring – og måske er den endnu mere nødvendig at have med, når man konstant mødes af krav om forandring.
Tanker at tygge på 