Ægget, ordet og anden

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Pendulord, kalder man dem. De ord, der egentlig betyder ét, men hvor ordet over tid skifter til at betyde noget helt andet. De to klassiske eksempler er ”bjørnetjeneste” – som egentlig er en tjeneste, man helst var foruden, og som nu bruges, hvis man vil omtale en stor tjeneste – og ”forfordelt”, som er udtryk for, at man får for lidt, men hvor det nu bruges om, at nogen får for meget.

Forleden hørte jeg om ordet ”italesættelse” – som egentlig betyder, at man ved at sætte ord på noget kan give det mening. For eksempel ved at tale om ”opsvinget”. Eller om ”videnssamfund.” Sådan nogle luftige begreber, som – i samme øjeblik ordet er udtalt – også bliver beviset for, at noget eksisterer. ”Opsvinget” er der, fordi vi kan sige ordet. ”Videnssamfundet” er en realitet, fordi der er sat ord på det.

Så egentlig er ”italesættelse” en akademiske, lingvistisk måde at udtrykke vores brug af sproglighed på. Og faktisk er det en oversættelse fra det franske ”mis en discours.”

Men det er med sproglige udtryk, som det er for hønen, der udruger et andeæg: Hun kan ikke blive ved med at bestemme over ægget, for i samme øjeblik det er udruget, hopper ællingen i vandet og bliver til en and – uanset hvor meget hønemor står og kagler på bredden.

På samme måde med italesættelse, som nu bruges i flæng af konsulenter, analytikere, kommunikationsfolk og andre, der har brug for at sige, at vi trænger til at snakke om et eller andet. Så skal det ”italesættes” – altså skal vi sådan set bare snakke om det. Uanset om det er parkeringsforholdene i indre København, vores parforhold eller noget andet jordnært som virkeligheden, der i en ”italesættelse” ofte bliver pyntet gevaldigt, som når en ejendomsmægler italesætter et skur som en ”pitoresk drøm med mulighed for samtalekøkken og carport.”

Opfinderen af ordet italesættelse, Søren Gosvig Olesen, hørte jeg forleden i radioen. Han fortalte, at han selv helt er holdt op med at bruge ordet. Det fik sit eget liv, da han først havde udruget det for at bruge det i en snæver akademisk og lingvistisk betydning og har siden svømmet rundt på det store, uregerlige sproglige hav.

Tankevækkende, ikke?

Reklamer

Om askovhojskole

Journalist, underviser og linjefagsleder på Askov Højskole. Jeg tager tanker fra højskolen med til andre fællesskaber som de sociale medier, så flere kan få fornøjelse, blive provokeret eller inspireret. Hvis man har lyst....
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s