Journalistikkens dna

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

En gang mødte jeg en medieforsker. Han mente, at journalister er selvfede, selvhøjtidelige og helt ude af stand til at se det kommunikative kompleks, verden består af, og han var helt høj over, at der ikke er èn sandhed, men at man i formidling altid må tage højde for et utal af kendte, nuancerende og teoretiske faktorer i det store billede og den komplekse virkelighed, og at den journalistiske tilgang til formidling derfor er både utilstrækkelig, ufuldstændig, forfalsket…. og noget andet heller ikke så rart.

Han har da også ret i, at verden er kompleks, at der er mange, som forsøger at mele sandheden, så den passer til anledningen, og fordi en mand siger, at han har ”ondt i armen”, så behøver hans ”ondt i armen” ikke være det samme ”ondt i armen”, som hans hustru føler, for hendes erfaringsgrundlag for ”ondt” giver anledning til en anden perception af begrebet ”ondt”, og derfor må man nok også lige vurdere…… så blev jeg pludselig lidt træt.

I bund og grund behøver journalistik ikke være så svært at forstå eller forklare – altså, hvad er det, der er journalistikkens dna?

Da journalist og mediekritiker, Lasse Jensen, holdt talen til de nyuddannede journalister fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, gjorde han det, som journalister kan: Han fortalte enkelt og klart, hvad journalistik er.

Han sagde: ”Journalistik er en sandhedssøgende fortælling, der primært tjener borgerne. Ordentlig journalistik indeholder en pligt til at undersøge, afdække og kritisk beskrive magten, hvad enten den udøves af myndigheder, politikere, organisationer eller erhvervsliv. Journalistik er ikke en fribillet til et korstog for bestemte holdninger.”

Og det lyder egentlig helt i orden med mig.

Reklamer

Om askovhojskole

Journalist, underviser og linjefagsleder på Askov Højskole. Jeg tager tanker fra højskolen med til andre fællesskaber som de sociale medier, så flere kan få fornøjelse, blive provokeret eller inspireret. Hvis man har lyst....
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s