Det er en forfærdelig tid – og det har det altid været

Af Ole H.B. Andreesen, journalist og højskoleunderviser

Sokrates er for flere tusind år siden (fejlagtigt) citeret for at begræde en doven, ugidelig og uopdragen ungdom. Og ekkoet af den sang klinger endnu – særligt blandt medborgere, for hvem det måske er længe siden, de selv var unge.

I medierne optager beretninger om krig, død, fordærv og ødelæggelser en væsentlig del, og igen kan man høre en sang om, at ”verden er af lave og sådan var det da ikke i gamle dage.”

Men jo – det var det. Ser man på bare de seneste omkring 1000 års europæisk historie, har årene været præget og plaget af krig: Religionskrige, kolonikrige, revolutionskrige, grænsekrige, verdenskrige, varme krige og kolde krige.

Det var en forfærdelig tid, for dem der levede den gang – præcis som det er forfærdeligt for alle dem, der i dag lever eller blot forsøger at overleve i krigshærgede regioner.

Den store forskel er, at for 1000 år siden kunne du sagtens leve et helt liv uden at få at vide, at konger, adel, hære og soldater flåede hinandens hjerter ud få hundrede kilometer fra der, hvor du dyrkede dit korn og fodrede dine høns. Den mulighed har vi stort set ikke i dag, hvor informationerne krydser landegrænser hurtigere end nogensinde før – man skal bare have en mobiltelefon med internetforbindelse, så har man adgang til at fortælle om det forfærdelige, man er vidne til.

Det begræder jeg på ingen måde: Det sikrer, at omverden og verdenssamfundet trods alt har en mulighed for at gribe ind, standse eller bare forholde sig til konflikten. Det sikrer, at vi ikke lever i uvidenhed om, hvordan vores verden er skruet sammen. Det garanterer, at intet menneske eller nation kan påkalde sig uvidenhed som undskyldning for ikke at reagere.

Måske er det netop derfor, det hele kan se så sort og meningsløst ud, og at det kan være svært at forholde sig til: For det er vanskeligt at blive fri for at få at vide, at bomberne springer i Bangkok, civile lemlæstes i Syrien, børn drukner i Middelhavet, markerne tørrer ud i Australien, og floderne oversvømmer blikbyerne i Bangladesh.

Det forfærdelige sker jo alligevel, selv om vi ikke kender til det – og sådan har det altid været. Præcis som unge altid har været unge, som at nat følger dag, og dag kommer efter nat.

Er det onde og grusomme et livsvilkår, som vi bare skal accepterer? Det er jo ikke det, jeg siger. Men det er i hvert fald naivt at tro, at det var bedre i gamle dage.

 

Reklamer

Om askovhojskole

Journalist, underviser og linjefagsleder på Askov Højskole. Jeg tager tanker fra højskolen med til andre fællesskaber som de sociale medier, så flere kan få fornøjelse, blive provokeret eller inspireret. Hvis man har lyst....
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s